Har du hilst på vores flotte rensdyr?

Sammen med City2 har vi opsat 4 rensdyr i Åbenheden.

Vi synes de er super flotte, hvad synes du?

Paw Patrol rykkes til Torvet i City2

Vejrudsigten siger regn i morgen, så vi flytter Paw Patrol ind på Torvet i City2.
Vi glæder os til at se alle til en hyggelig eftermiddag i tørvejr 🙂

Tillykke til Rådhuset

Rådhuset ligger centralt i Høje Taastrup C – lige ud til de nye boliger og parkstrøget ÅbenHeden og tæt på Høje Taastrup Station og City2.

Berlingske skriver bl.a.: ”… at det fra starten var tanken, at det skulle være et »folkets hus«. Det ser det ud til at være blevet, og især den storslåede, offentligt tilgængelige udsigtsterrasse på niende sal er med til at give bygningen ægte »wow-effekt«.”

Rådhuset ligger på Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup. Den spektakulære tagterrasse er åben for offentligheden i rådhusets åbningstid.

Se rådhusets åbningstid.

Siden den officielle indvielse har der været en stribe meget populære rundvisninger for borgerne, hvor alle pladser er revet væk. På baggrund af den store succes arbejdes der på at arrangere flere rundvisninger.

Rådhuset har vundet prisen i skarp konkurrence med fire andre spændende byggerier i Københavnsområdet: Ferringbygning, Kastrup / Kampsportens Hus / Børnehaven Grønnegården, Gladsaxe/  Bryggeriet Åben i den Grønne Kødby.

”Jeg er utrolig stolt over prisen som Byens Bedste Arkitektur 2023. Byrådet havde høje ambitioner, da vi besluttede at bygge et nyt rådhus centralt i Høje Taastrup C, og jeg ser prisen som en flot anerkendelse af, at vi virkelig er lykkes med at bygge et imødekommende og bemærkelsesværdigt rådhus, der både inviterer borgerne indenfor og understøtter det tværgående samarbejde blandt medarbejderne. Prisen viser også, at vi i Høje-Taastrup har endnu en stor attraktion, som rækker langt ud over kommunegrænsen. Derfor skal der også lyde en stor tak til alle de, der har været med til at tegne, bygge og indrette rådhuset”. Michael Ziegler, borgmester, gruppeformand for C

”Det er en stor glæde for mig, at rådhuset er blevet kåret til byens bedste arkitektur. For mig er det dog endnu vigtigere, at rådhuset fungerer i hverdagen og ikke mindst som arbejdsplads. Her er det min fornemmelse, at der stadig er ting, der skal justeres på.” Peter Faarbæk, gruppeformand for A

”Jeg er utroligt begejstret og stolt over, at Høje-Taastrup Kommunes rådhus har vundet prisen for Byens Bedste Arkitektur. Dette er en anerkendelse af vores kommunes dedikation til smukt og funktionelt bygningsdesign.” Esat Sentürk, gruppeformand for B

”Med elegancen i højsædet. Høje-Taastrup Kommune er mangfoldig, og byen emmer af diversitet. Perspektivet fra tagterrassen samler folket, og rådhuset bliver for alvor folkets hus.” Özdes Durukan, gruppeformand for F

”Jeg er både stolt og utrolig glad for den flotte kåring til ”Byens bedste”. At komme i huset fylder mig hver gang med stor glæde; huset er lyst, venligt og indtagende – og udsigten fra 9. etage bliver man aldrig træt af.” Lars Prier, gruppeformand for O

Høje-Taastrups rådhus er nomineret som Byens Bedste Arkitektur

Vinderen findes via dine og Berlingske-juryens stemmer. Så hver en stemme tæller! Man kan stemme helt frem til 1. september kl. 12.

Her kan du stemme: Nominerede 2023: Byens Bedste Arkitektur

Rådhuset blev officielt indviet 10. juni med deltagelse af H.K.H. Kronprinsen. Siden da har der været en stribe meget populære rundvisninger for borgerne, hvor alle pladser er revet væk. På baggrund af den store succes arbejdes der på at arrangere flere rundvisninger.

Et moderne, uformelt rådhus

Berlingskes jury roser det nye rådhus for at være et godt bud på et moderne uformelt rådhus og hæfter sig bl.a. ved, ”… at det fra starten var tanken, at det skulle være et »folkets hus«. Det ser det ud til at være blevet, og især den storslåede, offentligt tilgængelige udsigtsterrasse på niende sal er med til at give bygningen ægte »wow-effekt«.

Om tagterrassen, der har en 360 graders udsigt ud over byen skriver Berlingske også:

”Man kan se til både Øresundsbroen og til Roskilde herfra, og terrassen er i det hele taget et godt billede på den åbenhed og kvalitetsbevidsthed, der er en rettesnor for det Høje-Taastrup 2.0, der er ved at opstå her.”

Juryen fornemmer også, at det er ”Borgernes Hus” med udendørs siddetrapper og liv indenfor i foyeren. Byrådssalen anerkendes for døre og glaspartier, så borgerne kan se byrådet holde møde – ligesom byrådssalen også kan bruges til teater-, foredrags- og musikarrangementer.

En moderne, blandet by

I indstillingen bemærker juryen også ”… den opgradering og transformation af byen, der er blevet udvidet med den moderne, blandede by Høje Taastrup C…”. Her er bl.a. den en kilometer lange skaterbane, som løber gennem hele bydelen, forbi rådhuset og skaber en velfungerende forbindelse mellem Høje Taastrup Station og City2.

”En følelse af sammenhæng er blevet skabt her, og rådhuset står som et naturligt fokuspunkt midt i det hele, synligt langvejs fra, som det gerne skal være med et rådhus”, skriver Berlingske.

Borgmester Michael Ziegler er meget glad for nomineringen:

”Vi er meget stolte af, at Høje-Taastrups nye rådhus er i finalen om at blive kåret som Byens Bedste Arkitektur. Vi synes selv, at rådhuset er et flot samlingspunkt i byen. Den flotte nominering viser, at man også langt ud over kommunegrænsen har fået øjnene op for, at rådhuset er en helt særlig oplevelse i Københavnsområdet. Men vi er i hård konkurrence med fire andre byggerier, så jeg håber jo meget, at rigtig mange vil gå ind og stemme på rådhuset som Byens Bedste Arkitektur”.

Rådhuset ligger på Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup. Den spektakulære tagterrasse er åben for offentligheden i rådhusets åbningstid.

Læs Berlingskes anmeldelse af rådhuset:
Hele huset har en aura af overskud – men niende sal er den helt store attraktion (berlingske.dk)

Arkitekter: PLH Arkitekter og Atelier Lorentzen Langkilde
Ingeniør: COWI
Entreprenør: Nordstern (tidligere CASA)
Bygherrerådgiver: Moe
Masterplan for bydelen Høje Taastrup C: COBE
Indretning: mtre

 

Foto: HTK og Claus Bjørn Larsen

Kom til GRATIS elektronisk festival den 2. september i parken ÅbenHeden.

Lørdag den 2. september kl. 11-19 er du inviteret til Stella Polaris, som er en elektronisk festival. I samarbejde med City2 inviterer vi til en festlig dag med masser af dans og god stemning!
Festivalen foregår ved scenen i parken ÅbenHeden.

Program – Stella Poaris i ÅbenHeden
11.00-12.30 – DJ Kalle B
12.30-13.00 – Gurli Octavia (live)
13.00-14.30 – DJ Christian D’Or
14.30-15.15 – Hush Forever/SE (live)
15.00-17.00 – DJ Fedty
17.00-17.30 – Alsace (live)
17.30 -19.00 – DJ Mashti/NO

Om Stella Polaris
Første gang den elektroniske festival, Stella Polaris, blev afholdt, var i 1997 i Vennelyst Parken i Århus. Idéen om Stella Polaris tog sin form i forlængelse af en lang aften på klub, og festivalen blev realiseret 2 uger senere med et beskedent setup, som tiltrak ca. 400 mennesker. I løbet af de næste par år, voksede festivalen til ca. 5.000-7.000 besøgende hver gang, og i 2001 blev festivalen introduceret i København. Siden da har Stella Polaris været afholdt i Aalborg, Odense, Esbjerg, Sønderborg, Silkeborg and Kolding.

Den første Stella Polaris festival i København tiltrak flere tusind gæster, og efter to succesfulde events i Frederiksberg Have, flyttede festivalen til Østre Anlæg, i 2013 retur til Frederiksberg Have.

Vi glæder os til at byde den allerførste Stella Polaris i Taastrup velkommen og til at se jer alle!